Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
Eitt treff
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
44
oppslagsord
grip
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
gripr
Tyding og bruk
verdfull ting, gild eignelut, klenodium
;
jamfør
dyrgrip
Artikkelside
gresk
3
III
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
lågtysk
gresen
‘gyse’
,
samanheng
med
grue
(
2
II)
;
med
innverknad
frå
grisk
Tyding og bruk
framifrå
,
gild
,
fin
,
staseleg
Døme
greske folk, krøter, greier
ovmodig
Artikkelside
gildsleg
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
gildligr
Tyding og bruk
gild
Artikkelside
gildskap
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å gjelde, vere gyldig
;
habilitet
(2)
;
jamfør
gild
(1)
Døme
ha allmenn gildskap
det å vere gild
Artikkelside
gilde
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
gildi
‘betaling’
;
av
gild
Tyding og bruk
om eldre forhold: samskipnad av folk med sams interesser
;
laug
(
1
I)
gjestebod, festleg lag, fest
Døme
halde gilde
Faste uttrykk
betale gildet
koste leiken, betale hendinga, tiltaket
kommunen slepp å betale gildet åleine
Artikkelside
grus
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
gruseleg
og
grøsse
Tyding og bruk
gild
,
framifrå
,
storveges
,
grom
Døme
gruse greier
rikeleg
,
flus
(
2
II)
Døme
det er grust med mat
Artikkelside
gasta
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
gast
(
2
II)
Tyding og bruk
stor, veldig
;
dugande, gild
Døme
ein gasta kar
Artikkelside
ginsk
adjektiv
Vis bøying
Opphav
av
gine
Tyding og bruk
framifrå
,
gild
,
glup
(
2
II)
,
sprek
(
2
II)
;
livfull
Døme
ginsk kar, hest, hus
Artikkelside
eigedom
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
;
jamfør
norrønt
eign
femininum
Tyding og bruk
eige
(
1
I
, 2)
,
eigedel
Døme
dette er all min eigedom
jordstykke, ofte med hus, som ein eig
Døme
ein gild eigedom
;
tillate ferdsel på eigedomen
Faste uttrykk
fast eigedom
jord, hus og liknande
;
til skilnad frå
lausøyre
overta ein fast eigedom
Artikkelside
yndeleg
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
yndiligr
Tyding og bruk
som vekkjer hugnad, tiltalande
;
hugleg
,
uneleg
,
triveleg
,
hyggjeleg
,
gild
eit
yndeleg
lite barn
;
det var
yndeleg
å sjå
;
det var
yndeleg
å ferdast ute i den vakre naturen
;
eit
yndeleg
hus
yndefull
;
ven
(
2
II)
,
vakker
yndelege
kvinneformer
;
røyskatten gjorde eit par
yndelege
lette byks
;
eit
yndeleg
landskap låg framfor dei
om lyd:
vakker
han høyrer eit
yndeleg
spel
Artikkelside
Forrige side
Side 2 av 5
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100